---

Efter mit laaaaange fravær her på forum bør jeg vel også lige opdatere tråden på min Grønne Djævel...

I efteråret 2010 var det hele ellers lige ved og meget tæt på at gå grusomt galt!! Motoreren trak rigtig godt op til 5000 o/min, men derefter ville den ikke længere. Temmelig frustrerende i kraft af at det jo ellers er deroppe, at det først for alvor bliver skægt når der køres med skarp knast og dobbelte karburatorer... Sammen med min kammerat Erik Bladt forsøgte vi at få justeret tændingen og synkroniseret Weberne. Vi tog en lille testdrive, og det var lykkedes nogenlunde, for nu ville den i hvert fald tage omdrejninger hele vejen op til det røde felt. Det føltes dog som om at den stadig lige manglede det sidste - den holdt ligesom lidt igen. Nå men vi vendte 02'eren og kørte hjem mod Erik igen. Her fik den så også lidt at leve af. Startede fra et rødt lys - fuld gas i 1. - op i 2. og Weberne brøllede mens bagdækkene og spærret kæmpede for at holde bilen på rette kurs - hurtigt skift ned i 3. og fuld gas igen hele vejen op til det røde felt - koblingen ned og hurtigt op i 4. men F*** den tog bare helt vildt omdrejninger!!! Noget havde sat sig fast - hurtigt blik ned på omdrejningstælleren som stod på en rystende 8000 o/min!!! Med et var min puls ligeså høj!! Trampede hårdt på speederen to gange i håb om at den så ville slippe. Virkede ikke - stadig 8000 o/min!! Dykkede efter tændingsnøglen - SLUK!!
Med temmelig svedige håndflader trillede vi ind i vejkanten og sad et øjeblik bare helt stille og kiggede lettere rystet på hinanden uden at sige en lyd. Erik brød tavsheden. Han var dybt imponeret, for mens jeg bare havde været godt på vej ind i en tilstand af panik, så havde Erik alligevel været rolig nok til at bemærke, at selv ved en konstant 8000 o/min havde den slet ikke svømmet i ventilerne og udover en infernalsk larm havde der ikke været nogen mislyde. Han forsikrede mig også at pta at jeg følte det som om at det havde varet en evighed, så havde den "kun" stået på 8000 o/min i en 3-4 sekunder før jeg havde fået taget tændingen, så Erik var forholdsvis fortrøstningsfuld.
Det viste sig at det var denne lille satan som var rodden til alt ondt:



Den sad mellem de to karburatorer og er vist beregnet til at være en eller anden form for choker, som holder omdrejningerne lidt høje, eller et eller andet...?? Problemet var at den var vippet for langt over, kunne ikke vippe tilbage igen og dermed var speederkablet spændt helt op = 8000 o/min.
Erik skruede den lille dimme-not af, og det virkede som om at alt muligvis kunne være fint igen. Ind i bilen igen, tage en dyb indånding, bede en lille bøn og så dreje tændingsnøglen. Motoren startede sgu!! Alt lød som det skulle og bilen kunne sgu stadig køre!! Fantastisk!!
Jeg satte Erik af og trillede hjemad, men på vej hjem til Flensborg begyndte den at skyde og prutte. Det blev værre og værre og i det jeg kom ud til garagen kunne 02'eren ikke trække sin egen vægt mere. Den ville godt gå i tomgang, men samme øjeblik at jeg slap koblingen i 1. gear, så døde motoren bare - uanset hvor meget jeg så forsøgte at fedte koblingen.
Nå, men det var efterår, koldt og gråt, og sæsonen var alligevel ovre, så skuffet skubbede jeg Den Grønne Djævel over i et hjørne og forsøgte mit bedste for at glemme den, sammen med tankerne om en komplet motorrenovering...

Spol lidt over ½ år frem og endelig mødtes Erik, jeg og Den Grønne Djævel så igen.
Det viste sig at problemet på hjemturen havde været platinerne, som stort set var smeltet!! De havde vist ikke været så glade for de høje omdrejninger... Men jeg havde i mellemtiden heldigvis modtaget et elektroniske tændingsanlæg fra Petronix som jeg købte hos Heino Stolle. Så det fik vi monteret og med et friskt opladet batteri startede 02'eren straks, og alt var utroligt nok i sin fineste orden!!



Petronix er altså virkelig lækkert. Alt monteres indeni strømfordeleren, så den eneste synlige forskel er manglen på kondensator og de to ledninger som i stedet kommer ud af siden på strømfordeleren. Slut med brændte platiner og så er elektronisk tænding naturligvis noget mere præcis end platiner og kondensator nogensinde vil være, uanset hvor fint det så indstilles...



Den Grønne Djævel var glad igen og det var belvet sommer, så skulle det da udnyttes!! Ud på de små snoede landeveje og leje hooligan... Øjjj... det er spasst!!
Var så glad for at den igen var kørende at jeg slet ikke kunne lade den stå - var jo helt høj af 02!! Så gik igang med at udskifte forsæderne. Det havde stået på to-do-listen lige fra starten. Skålsæderne som sad i da jeg købte 02'eren var faktisk vildt fede både at se på og at sidde i, men da de er højryggede kan jeg jo ikke montere H-seler, og det skal jeg da have...!! Desuden har jeg længe haft et sæt ultra sjældne og mega eftertragtede Recaro skålsæder fra slut 60'erne / start 70'erne til at ligge og vente på at jeg fik mig en passende bil at montere dem i. Det er altså virkelig kræs - disse sæder brugte både BMW og Alpina i deres tidlige racer 02'ere og tidlige racer CS'ere, ligesom Porsche brugte dem i deres tidlige racer 911'er, så det er virkelig blevet samlerobjekter i dag...





Den Grønne Djævel var uden tvivl blevet markant hurtigere af at få Recaro skålsæder. Man sidder bare fabelagtigt i dem og de giver pragtfuld støtte. Me like!! Den Grønne djævel var nu ved at være klar til en trackday eller måske endda hillclimb...